Stegt ris med rejer på thailandsk manér
Denne ret er en meget typisk streetkitchen ret i Thailand, som man kan få hos de fleste restauranter med stegte ris retter i både Thailand og på danske thai restauranter her i Danmark.. Selvom du kan bestille retten med dit favorit kød, er rejer den mest populære mulighed. Det som gør stegte ris i thailandsk stil unik, er at retten bliver serveret med et skvæt lime på toppen for at give den en syrlig tone og altid kommer sammen med prik nam pla, en thailandsk blanding af chili og fiskesauce. Mums!!
Ingredienser
3,2 deciliter kolde, tilberedte jasminris (daggamle ris kan også gå an)
Mellem 5 og 10 rejer, krop og hoved skal være pillet, men med halen på
Et kvart, stort løg eller et halvt lille løg
1 blad kinesiske broccoli (eller en anden sprød, grøn grøntsag)
2 hvidløgsfed
1 æg
1 spiseske sojasauce
1 spiseske østerssauce
En smule sukker (valgfrit)
1 spiseske olie til at stege
Til Prik Nam Pla:
5 thailandske chilier
3 spiseskeer fiskesauce
Saften af en halv lime
Instruktioner
Stegte ris:
- Hvis du bruger hele, friske rejser, fjern da først hovedet og pil den ydre skal af rejen, så kun halen bliver siddende på.
- Tag skrællen af to hvidløgsfed og hak dem fint
- Skær et kvart løg i mellemstore strimler
- Skær mellem 3 og 4 forårsløg fint
- Tag et blad kinesisk broccoli, halver det ved stammen og skær det herefter i strimler på ca. 1 centimeter
- Sæt din kogeplade på middel varme, varm en wok eller en stegepande og tilsæt en spiseske olie
- Når olien er varm, tilsæt da hvidløg og omrør i 15 sekunder, indtil det begynder at dufte
- Tilsæt derefter rejerne og steg under omrøring i ca. 30 sekunder, indtil rejerne begynder at blive pink og mere faste
- Tilsæt nu lidt under halvdelen af dine ris til at begynde med. Dette suger alle de lækre safter fra rejerne og olien og sørger for, at risen forbliver tør. Steg under omrøring i ca. 10 sekunder mere
- Skub risen over i den ene side af panden og slå et æg ud i den tomme side
- Rør ægget rundt og lad det stege et par sekunder, hvorefter du mikser det sammen med ris og rejer
- Steg under omrøring i ca. 20 sekunder indtil ægget er helt tilberedt, tilsæt resten af risene og rør hurtig rundt
- Tilsæt 0,5 spiseske sojasauce, 0,5 spiseske østerssauce, en smule sukker (valgfrit) og bliv ved med at røre rundt i risen mens du steger den, så al saucen bliver blandet
- Tilsæt den hakkede kinesiske broccoli og løgene og steg i yderligere 30 sekunder indtil grøntsagerne begynder at blive tilberedte, men stadig bevarer deres sprødhed
- Tilsæt til sidst forårsløg, omrør en sidste gang og retten er klar
- Server dine stegte ris på en tallerken med en skive lime ved siden af
Prik Nam Pla:
- Tilføj 3 spiseskeer fiskesauce til en lille skål
- Hak 5 thailandske chilier (juster mængde efter præference) og hæld dem i fiskesaucen
- Til sidst kan det være lækkert med saften fra ca. 0,5 lime – dette er dog valgfrit, og er ikke noget, der praktiseres på de fleste thailandske restauranter