Det thailandske køkken er kendt for sine mange smagsoplevelser og sit kraftfulde indhold af forskellige, stærke krydderier. Foruden den oplevelse det er at lave anderledes mad baseret på andre nationale madopskrifter, er det en næringsmæssig fordel med de thailandske opskrifter, at de i stort omfang indeholder en bred variation af grøntsager.
Herunder kan du finde en opskrift på en klassisk, thailandsk simreret, som er både nem og enkel at gå til, og som vil bringe smagsløgene i aktion.
Ingrediensliste og fremgangsmåde til karrytilberedt lam
1 spsk. Vindruekerneolie
0,5 kg. lammekoteletter med ben
1 dl. mel
3 dl. færdigblandet grøntsagsbouillon
2 dl. kokosmælk
1 dl. vand
1 spsk. Massam Curry Paste (karrypasta som kan findes i de fleste supermarkeder)
2 fed hvidløg
1 hakket løg
2 skrællede kartofter hakket i små tern
2 modne tomater skåret i små stykker
¼ dl. ketchup
1 spsk. rørsukker
1 ½ dl. frosne ærter
Salt og peber til tilsmagning
- De udskårne stykker af lammekoteletter (med ben) skal dyppes i mel, så alle siderne er let tildækkede. På en stor og dyb pande skal vindruekerneolien varmes op, hvori de meldækkede stykker af lam skal brunes på alle sider (cirka 1 minut på hver side til de alle er gyldenbrune).
- Når alle stykkerne er tilpas gyldne, skal de i en kort stund anbringes på en tallerken eller i en skål, mens der hældes grøntsagsbouillon i den store pande. Bouillonen skal have lov at blive varmet op, hvorefter de resterende ingredienser (bortset fra de frosne ærter) i opskriften skal hældes i panden sammen med lammekoteletterne.
- Når retten når kogepunktet, skal der skrues ned for varmen, så retten kan få lov at simre og få smag.
Herefter skal retten simrer i 2 timer, mens der af og til røres rundt.
- Når tiden er gået, fjernes de løsrevne ben fra lammekoteletterne, og de frosne ærter vendes heri.
Herefter skal retten simrer i endnu 20 minutter for sig selv, hvor der ikke behøves at blive rørt rundt. Afslutningsvis skal retten smages til med salt og peber.
Ingredienser og tilberedning af søde kokosris
2 dl. naturris
2 dl. kokosmælk
1 ½ dl. grøntsagsbouillon
1 dl. vand
2 tsk. rørsukker
1 tsk. sortkværnet peber
- Hæld alle ingredienser i en mellemstor gryde og rør forsigtigt ingredienser sammen, mens gryden sættes under høj varme. Når blandingen begynder at simre, skal der skrues ned for varmen.
- Mens risene koger færdige, skal gryden dækkes til med låg. Dette vil cirka tage 12-14 minutter. Lad risene blive på den varme kogeplade, indtil karryretten har simret færdig i de efterfølgende 20 minutter.
OBS: tilberedningen af risene kan med fordel finde sted, efter retten med karrytilberedt lam har simret i 2 timer, og efter at benene er fjernet.
Når både det karrytilberedte lam samt risene er færdigtilberedt, er det tid til servering.
Anret en portion af de søde kokosris midt på en tallerken og hæld et par skefulde af det møre, karrytilberedte lam ovenpå toppen.
Anretningen smager perfekt med servering af let ristet ciabattabrød til, som kan opsuge den smagfulde karrysovs.